Running is a gift in my life

Skriv en kommentar

Gemt i Løb

If you want to experience life – run a marathon

I’m still injured but I keep fighting for getting back!

 

Skriv en kommentar

Gemt i Løb

Holland is soon a closed chapter

The final blog from Holland is going to be in English because it is mostly aimed our good friends in Holland that we are about to leave. 5 months in Holland have comed to an end, and Marie and I are going back Monday July 4 to Denmark. I had my last exam this Friday in ‘Ethical, Legal and Social Issues in Biotechnology’ . I had to answer 4 questions in 2,5 hour and I think it went pretty okay.

My parents are in town now and we are spending the last couple of days together with them showing them around in Delft and The Hague.

Marie and I just want to say thank you to all you guys who made this half a year special for us. Thank you for your friendlyness, joy, and for sharing your life with us. We are saying goodbye to study friends, friends from our small group, friends from church and international friends we meet randomly different places – a bunch of great people, and we are thankful for you.

I hope we will see you again somewhere in the world. Let us know if you are going to Copenhagen one day :)

and to you guys in Denmark… we will see you very soon ;-)

Marie & Henrik

En kommentar

Gemt i Delft, Den Haag, tanker

Design kursus done

I eftermiddag afsluttede jeg kursuset Design med en præsentation og et forsvar af vores projekt omhandlende et nyt dual-vand-system, hvor man bruger havvand til at skylle toilettet og en ny biologisk spildevandsbehandling, som kan håndtere saltholdigt spildevand. Lige nu bruger man systemet i Hong Kong, men bare vent 10 år, så gætter jeg på, at det nok skal være implementeret andre steder i verdenen (Kina, Cuba, Mellemøsten), hvor drikkevandet er en mangelvare.

Det gik jævn godt og jeg har nu sikret 24 ECTS point til mit masterprogram på DTU. Jeg har stadig 1 eksamen fredag i næste uge. Motivationen for at læse til den er ikke så stor, da Marie lige har fået sommerferie, og de lover vildt godt vejr i Holland i næste uge. Så hvor meget læsning det bliver til, er stadig uvist.

Har taget sporvogn til Haag, hvor jeg nu er på besøg hos Marie. Vi skal lave lidt aftensmad, og det skulle efter sigende være noget ‘nyt’ vi ikke har prøvet før. Spændende… det er seriøst svært at blive ved med at finde på aftensmad, når man ikke har en ovn. Solen skinner ned over Haag og folk virker meget glade. Måske sommeren er på vej igen efter 2 ugers miserabelt vejr. Marie er i bad efter hendes løbetur, og jeg sidder og plejer mine knæ efter en uges total inaktivitet. Det er meget underligt, at det ikke er blevet bedre, så tror jeg må opsøge en professionel fys i København i juli.

God weekend folkens.

En kommentar

Gemt i Uncategorized

Tingene afsluttes

Så er nedtællingen begyndt. 14 dage tilbage og jeg er i Danmark. De sidste 2 uger skal lukkes med to eksamener. Praktiske ting skal ordnes og der skal siges farvel til en flok herlige mennesker.

Fredag i sidste uge afleverede jeg rapport (75 sider), som var rimelig krævende tilsidst. I denne uge skal rapporten forsvares med en præsentation på fredag, så det er den, som jeg bruger tid på at forberede sammen med min gruppe i denne uge. Det bliver rigtig godt at sætte punktum for det kursus på fredag.

Min Design gruppe: Marjolein, DP, Jane og Christiaan bagerst vil venstre arbejder for at færdiggøre rapporten, mens jeg holder overblik og tager et billede :)

Derefter har jeg en uge til at forberede mig til den sidste eksamen på TU Delft – eksamen i ‘etik i bioteknologi’. Den forventer jeg, bliver lidt sværere, da den stiller ret store krav til at kunne de etiske teoretikere og kunne anvende dem på bioteknologiske problemstillinger. Det er dog ret spændende og meget relevant. Min ambition går på at bestå, hvilket burde være muligt :)

Etik handler om at respektere planter mm.

Ud over de to eksamener, som skal klares, så har Marie og jeg en lille ‘farvel/pågensynsfest’ på lørdag, hvor vi måske har overvurderet størrelsen på mit værelse en smule, for vi bliver nok en hel del, og mit rum er ikke så stort, så det skal nok blive utrolig socialt (okay – undskyld en lang sætning). Oprindeligt håbede vi på tilstrækkelig godt vejr til at kunne være uden for, men det tør vi nok ikke sætte vores lid til med det vejr, vi har i øjeblikket.

Ellers får I lige et par billeder fra i lørdags, hvor vi tog en tur til Rotterdam, og blandt andet oplevede Rotterdam Cube Houses.

‘Vi skubber alle sammen til det tag – skub, skub, skub’

‘These houses were weird but also quite cool…

Skriv en kommentar

Gemt i Delft, tanker, TU Delft

Lidt fra min weekend

Kun 3 uger til den står på retur til Danmark. Lidt mærkeligt – tror ikke helt, at jeg har forstået det endnu. Synes stadig hverdagen bare fortsætter, som om vi ikke var i nærheden af at skulle til Danmark.

På fredag aflever jeg rapporten, som jeg sammen med min gruppe har arbejdet på de sidste par måneder. Der venter altså kun 1 uges arbejde med det. Det bliver dog helt sikkert en intens uge eftersom, jeg også har etik-kursuset hver dag, som også skal passes, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at bestå eksamen. Efter rapporten er afleveret, og denne uge er gået med etik, så er der rapport-forsvar d. 24. juni og eksamen i etik d. 1. juli, og så er jeg faktisk done med studiet her. Glæder mig dog efterhånden også til studieferie. Dagligt er der venner, som får ferie hjemme i Danmark, så det kunne jeg efterhånden også godt bruge. Vil dog ikke sige, at jeg er studietræt, for jeg synes faktisk de fleste dage i dette semester har været gode.

Ellers har weekenden budt på hygge med Marie. Vi har set Toy Story 3 :) (nice film), været på Haag marked og købt en masse sjove frugter, snakket med tre afrikanere, som er flyttet ind i samme hus som Marie, været i kirke i Crossroads Church sammen med Mauricio, spist indisk mad i Delft (super nice!) med Jonathan mm.

Marie og jeg nyder selskab med tre afrikanere (her kun 2), som er flyttet ind i samme hus som Marie.

Vi er på markedet i Haag. Det regner men vi har paraply :)

Marie og vores super cykler på vej til kirke

Vores gode chilenske ven Mauricio på Den Haag Centraal

Nu sidder jeg og hører lidt musik på mit værelse i Delft. Overvejer snart at hoppe til køjs – måske lige læse lidt i den bog, som jeg er i gang med (A Thousands Splendid Suns). I morgen skal jeg ud og løbe/gå en 5 km tur, så jeg kan træne mit knæ lidt, som stadig brokker sig i ny og næ. Stadig ikke store fremskridt. Derudover skal jeg til Haag og på cykeltur/picnic med Marie, Andy og Miriam.

Melder alt vel her! :)

Skriv en kommentar

Gemt i Delft, Den Haag, Weekend

Henrik giver igen lyd fra Holland


Alloha. Sidder på mit værelse. Vasketøjet er hængt op på kreative måder på mit værelse. Musikken pumper i mine høretelefoner, kaffen er drukket (og jeg skal ikke have mere, for ellers kan jeg ikke sove senere…), aftensmaden bestod af wok og nudler, og jeg har generelt haft en god og travl dag.

På studiet kæmper jeg sammen med min projektgruppe om at færdiggøre et stykke rapport. Første udkast skal helst være færdig på fredag, så derfor skal der arbejdes seriøst i denne uge. Dette kræver en god projektleder med en god tidsplanlægning, opgavefordeling og entusiasme, hvilket jeg så prøver at sørge for :) Glæder mig dog efterhånden til projektet er færdigt. Det er bestemt ikke mit favoritområde, men det har været meget lærerrigt. Endvidere har et fag (Etik i bioteknologi) sneget sig ind i min hverdag her til sidst. Det er et rigtig spændende fag, men også lidt krævende. Man bliver træt (fysisk) af at tænke kloge tanker (er ikke vant til sådanne kloge tanker), og der er minimum 100 sider læsestof til hver forelæsning, hvilket jeg synes er lige til den gode side. Så får ikke lige læst det hele, men prøver at snige mig igennem og blive klog alligevel.

Ellers har den sidste uge budt på en masse gode oplevelser. Jeg nævner i flæng: jordbær med mælk (Marie er en helt), cykeltur, beachbar i 25 graders solskin, småkagebagning (til stor begejstring for Marie) hos Miriam, turisttur til Antwerpen i Belgien, indtagelse af belgiske vafler, belgiske øl og pizza, EO Jongerendag (kæmpe kristen ungdomsfest med store musikalske artister fra USA og ca. 30.000 deltagere). Ikke helt dumt hva? :)

Lidt billeder skal I da have.

Årets første jordbær med mælk – muums! Marie er fuld af gode overraskelser.

Kager skal der til – også chokolade cookies på amerikansk vis :)

Henrik, Marie, Candice (Sydafrika), Mirna (Indonesien), Adriana (Costa Rica)

Belgiske vafler i Belgien er altså ikke dumt…

Henrik & Marie på sightseeing i Antwerpen i det bedste sommervejr.

EO Jongerendag (30.000 med knæklys – typisk hollændere men meget fedt). Vi hørte Kutless, The Afters og TobyMac.

PS: Løb i dag 4,5 km “interval” (2 min 30 sek løb / 1min gang) og mærker stadig lidt i mit knæ…. doh! Har dog ikke decideret ondt mere. Det her tager bare for lang tid…

Skriv en kommentar

Gemt i Delft, Weekend

Har løbet 9 km i denne uge

Lige en løbe update fra Holland. Jeg var her til morgen ude og løbe 4 km (helt vildt), hvilket gik nogenlunde. Har stadig lidt smerter over venstre knæ når jeg starter, som jeg håber snart forsvinder helt. Synes dog hele tiden det går lidt frem af – det er bare meget små skridt. I mandags løb jeg 5 km, hvilket også gik fornuftigt. Jeg kunne desværre også mærke lidt i mit venstre knæ dagen efter, så jeg er ikke helt klart endnu. Men med 9 km indtil videre i denne uge, så går det den rigtige vej.

Endvidere planlægger jeg at købe nogle nye løbesko, så det heller ikke kan blive en faktor til dårlige knæ. Selvom jeg ikke tror, at mine nuværende sko er helt færdige, så er det måske en god prioritering.

I følge den træningsplan jeg lavede i marts, så skulle jeg løbe 10 km konkurrenceløb i Delft i aften, men sådan ser det ikke ud til at gå. Nogle gange kan man ikke planlægge sig liv, og så må man tage det, som det kommer. Husk at vær taknemmelig for, hvad du kan, mens du kan det. Jeg prøver virkelig at være taknemmelig over, at jeg nu i det mindste kan løbe 9 km om ugen.

PS: Formen er helt væk – 4 km løb i 5:00 min/km med puls på 160 fortæller det hele (okay det var morgen og jeg er ikke morgenmenneske, men alligevel…). Normal puls for 4 km løb i 5:00 min/km ville for tre måneder siden give en gennemsnitspuls på 130.

En kommentar

Gemt i Løb

Weekend med besøg fra Århus

Endnu en weekend er gået i Hollands land. I denne weekend havde vi det privilegium at have besøg fra Århus af Signe og Brian. Det var rigtig hyggeligt og godt for undertegnende at få øvet sit jyske lidt – selvom Signe og Brian ikke mener, at mit jyske er specielt godt. Det er ikke nemt med det danske sprog :) Er jeg i KBH bliver jeg mobbet for mit jyske, og når jeg er sammen med jyder, så bliver jeg mobbet for mit ‘københavnske’ (hvilket jeg ikke har meget af). Sådan er livet som ‘eksil jyde’.

Lidt billeder fra weekenden som blandt andet bød på en tur til Dordrecht (Hollands ældste by).

Brian og Signe i Delft foran the New Church

Marie og Henrik i Delft smiler til livet

I såkaldt nationalpark tæt på Dordrecht sad vi i græsset og spiste madpakker.

Dordrecht er en gammel og hyggelig by med mange gamle huse. Typisk hollandsk :)

Der er nu 5 uger tilbage i dette land. Uger som nok skal vise sig at gå meget hurtigt. Vi har snakket lidt om, hvad vi skal nå inden, vi tager hjem, og vi har i hvert fald en ting. På TU Delft er der en meget høj bygning. Denne bygning burde give en super god udsigt, men vi har ikke været inde i bygningen. Vi ved ikke, hvordan vi får mulighed for det, men vi har et projekt og det er, at vi skal til tops og se ud over Delft fra toppen. Rygtet går på, at man kan komme ind på et toilet i toppen, hvorfra man kan kigge ud, hvis man står oppe på toilettet… Marie er klar på missionen som ninja, og det er bare et spørgsmål om tid før, vi gør vores første forsøg. Det bliver spændende. Stay tuned! :)

I morgen skal jeg ud og prøve at løbe igen. Glæder mig som et barn glæder sig til juleaften (hvilket er meget). Update følger – håber den bliver positiv…

Skriv en kommentar

Gemt i Weekend

Endnu en uge fløj lige afsted

I skal lige have lidt billeder og historier fra den sidste uge, hvor bl.a. Tub var på besøg.

I torsdags var jeg sammen med Marcela (mexico) og Dito (indonesien). Vi spiste real mexican food og snakkede om en masse forskellige ting – blandt andet kulturforskelle. Det var super sjovt og rigtig interessant. Vi blev enige om, at vi skal have noget mere fred på jorden, og at det er en god idé, når folk med forskellige nationaliteter kan leve side om side med hinanden. Måske vi tre skulle rede verdenen en dag…?

… yes det er et akvarium med guldfisk, som står på bordet. Marcela og hendes indiske og iranske housemates sørger for lidt company omkring bordet ;-)

Fra fredag til tirsdag havde Marie og jeg besøg af Tobias, som også blot går under navnet Tub. Tub er en flink fyr, og det var alle tiders at have besøg.

Tobias og jeg får lige snakket ud om livet.

På cykeltur i omegnen af Delft i super godt vejr.

Marie har tilsyneladende sniget sig rundt, mens vi har hvilet efter cykeltur og et spil yatzy.

Sådan ser mit værelse ud i en festlig setting :)

… og så tog vi til Amsterdam.

Endelig får I lige dette kunstværk at se…

Status er ellers, at jeg er lidt små syg i øjeblikket. Har noget forkølelse og går og nyser til stor morskab for folk omkring mig. Håber snart det bliver bedre. Mit knæ har også fået det bedre – sådan virker det i hvert fald. Jeg har ikke løbet siden mine 5 km i sidste uge. Venter lige til sygdommen er væk. Nærmer mig snart 4 uger uden løb. Håber snart at kunne starte igen. Jeg ved dog, at det kommer til at tage noget tid inden, jeg er tilbage på vanligt niveau.

På studiet arbejder vi videre med vores design projekt. Der er stadig en del udfordringer at takle i gruppearbejdet, men jeg lærer rigtig meget af processen, og det er generelt lærerrigt. I dag begyndte jeg på mit sidste kursus hernede – det hedder ‘Ethical, legal and social issues in biotechnology’ og er lidt et ‘tænke/snakke’ fag. Håber at få nogle gode aspekter med derfra, selvom filosofi ikke altid er min kop te. Tror dog, at faget kan gøre mig mere bevidst om de etiske udfordringer i mit felt og hjælpe mig i, hvordan jeg som videnskabsmand kan/skal takle det.

Håber I har det godt derhjemme!

Skriv en kommentar

Gemt i Delft, tanker, Weekend