Kun 3 uger til den står på retur til Danmark. Lidt mærkeligt – tror ikke helt, at jeg har forstået det endnu. Synes stadig hverdagen bare fortsætter, som om vi ikke var i nærheden af at skulle til Danmark.
På fredag aflever jeg rapporten, som jeg sammen med min gruppe har arbejdet på de sidste par måneder. Der venter altså kun 1 uges arbejde med det. Det bliver dog helt sikkert en intens uge eftersom, jeg også har etik-kursuset hver dag, som også skal passes, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at bestå eksamen. Efter rapporten er afleveret, og denne uge er gået med etik, så er der rapport-forsvar d. 24. juni og eksamen i etik d. 1. juli, og så er jeg faktisk done med studiet her. Glæder mig dog efterhånden også til studieferie. Dagligt er der venner, som får ferie hjemme i Danmark, så det kunne jeg efterhånden også godt bruge. Vil dog ikke sige, at jeg er studietræt, for jeg synes faktisk de fleste dage i dette semester har været gode.
Ellers har weekenden budt på hygge med Marie. Vi har set Toy Story 3
(nice film), været på Haag marked og købt en masse sjove frugter, snakket med tre afrikanere, som er flyttet ind i samme hus som Marie, været i kirke i Crossroads Church sammen med Mauricio, spist indisk mad i Delft (super nice!) med Jonathan mm.
Marie og jeg nyder selskab med tre afrikanere (her kun 2), som er flyttet ind i samme hus som Marie.
Vi er på markedet i Haag. Det regner men vi har paraply
Marie og vores super cykler på vej til kirke
Vores gode chilenske ven Mauricio på Den Haag Centraal
Nu sidder jeg og hører lidt musik på mit værelse i Delft. Overvejer snart at hoppe til køjs – måske lige læse lidt i den bog, som jeg er i gang med (A Thousands Splendid Suns). I morgen skal jeg ud og løbe/gå en 5 km tur, så jeg kan træne mit knæ lidt, som stadig brokker sig i ny og næ. Stadig ikke store fremskridt. Derudover skal jeg til Haag og på cykeltur/picnic med Marie, Andy og Miriam.
Melder alt vel her!