Tingene afsluttes

Så er nedtællingen begyndt. 14 dage tilbage og jeg er i Danmark. De sidste 2 uger skal lukkes med to eksamener. Praktiske ting skal ordnes og der skal siges farvel til en flok herlige mennesker.

Fredag i sidste uge afleverede jeg rapport (75 sider), som var rimelig krævende tilsidst. I denne uge skal rapporten forsvares med en præsentation på fredag, så det er den, som jeg bruger tid på at forberede sammen med min gruppe i denne uge. Det bliver rigtig godt at sætte punktum for det kursus på fredag.

Min Design gruppe: Marjolein, DP, Jane og Christiaan bagerst vil venstre arbejder for at færdiggøre rapporten, mens jeg holder overblik og tager et billede :)

Derefter har jeg en uge til at forberede mig til den sidste eksamen på TU Delft – eksamen i ‘etik i bioteknologi’. Den forventer jeg, bliver lidt sværere, da den stiller ret store krav til at kunne de etiske teoretikere og kunne anvende dem på bioteknologiske problemstillinger. Det er dog ret spændende og meget relevant. Min ambition går på at bestå, hvilket burde være muligt :)

Etik handler om at respektere planter mm.

Ud over de to eksamener, som skal klares, så har Marie og jeg en lille ‘farvel/pågensynsfest’ på lørdag, hvor vi måske har overvurderet størrelsen på mit værelse en smule, for vi bliver nok en hel del, og mit rum er ikke så stort, så det skal nok blive utrolig socialt (okay – undskyld en lang sætning). Oprindeligt håbede vi på tilstrækkelig godt vejr til at kunne være uden for, men det tør vi nok ikke sætte vores lid til med det vejr, vi har i øjeblikket.

Ellers får I lige et par billeder fra i lørdags, hvor vi tog en tur til Rotterdam, og blandt andet oplevede Rotterdam Cube Houses.

‘Vi skubber alle sammen til det tag – skub, skub, skub’

‘These houses were weird but also quite cool…

Skriv en kommentar

Gemt i Delft, tanker, TU Delft

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s